top of page
Perspecta.png

Mentale ramper - mærket

‘Mentale ramper’ mærket betyder, at et fysisk sted tilbyder en virtuel fremvisning af stedet. 

 

En virtuel fremvisning af et fysisk sted - fx et uddannelsessted, en restaurant eller et teater - er en digital løsning, der gør det muligt at opleve og udforske stedet online i et meget virkelighedsnært format, i eget tempo og på egne præmisser.

 

Vi lever i et samfund, der i teorien anerkender, at befolkningen er neurodivers, men som i praksis er designet som om, at alle er neurotypiske. 

 

Mange neurodivergente - fx mennesker med angst eller autisme - er utrygge ved steder, de ikke kender, og som de ikke kan danne sig et klart billede af i forhold til hvordan der ser ud, hvordan man bevæger sig rundt, og hvad man møder. 

 

Det er et stort problem, fordi utrygheden spænder ben for, at neurodivernte kan møde nye mennesker, deltage i nye aktiviteter og blive en del af nye meningsfulde fællesskaber. 

 

En virtuel fremvisning af et sted, vil ikke nødvendigvis give neurodivergente lyst til at besøge stedet i virkeligheden 

 

Måske bryder de sig ikke om stedet. Måske synes de, det er uinteressant. Eller grimt. Eller for stort eller for småt. Eller farligt. Præcis ligesom forskellige neurotypiske synes godt eller mindre godt om forskellige steder, og har mere eller mindre lyst til at besøge nye steder. 

 

Men virtuelle fremvisninger nedbryder den barriere, som utrygheden ved nye steder udgør for neurodivergente.

Mentale ramper - alle steder

Fysiske kørestolsramper giver kørestolsbrugere samme adgang til fysiske bygninger og steder som mennesker, der selv kan gå. 

 

Vi forestiller os virtuelle fremvisninger som ‘mentale ramper’, der giver neurodivergente samme adgang til fysiske steder som neurotypiske. 

 

Formålet er ikke at presse nogen ud i nye situationer, men at rive de barrierer ned, der gør det vanskeligere for neurodivergente end for neurotypiske at deltage, og at bygge de broer, der skal til for at skabe lige vilkår og lige muligheder for alle. 

 

At mennesker med fysiske handicap skal have samme adgang til fysiske steder som mennesker uden fysiske handicap er allerede en norm, og i mange sammenhænge er det et lovkrav. Fx i forhold til kørestolsramper. Det er lang vej igen, men vi er godt på vej. 

 

‘Mentale ramper’ mærket er med til at bygge et samfund og en verden, hvor det samme gør sig gældende i forhold til neurodiversitet; 

 

En verden, hvor alle mennesker har samme adgang til de samme steder, aktiviteter og fællesskaber, uanset om de er neurotypiske eller neurodivergente.

Perspecta (1).png

​​"Som psykoterapeut med erfaring i arbejdet med mennesker med autisme, angst og lignende udfordringer, tror jeg, at Perspectas virtuelle 360°-fremvisninger kan have stor værdi for blandt andet denne målgruppe.

Mange mennesker oplever utryghed i mødet med nye omgivelser, hvor manglende overblik og uforudsigelighed kan skabe stress eller føre til undgåelse. Muligheden for på forhånd at kunne udforske et sted visuelt og rumligt i eget tempo, kan øge oplevelsen af tryghed, forudsigelighed og autonomi.

De interaktive fremvisninger adskiller sig fra traditionel video ved at give brugeren aktiv indflydelse på oplevelsen, hvilket kan være særligt relevant for personer med behov for struktur eller sensorisk sensitivitet. Set fra et terapeutisk perspektiv kan løsningen derfor fungere som et konkret tilgængeligheds- og forberedelsesværktøj, der understøtter inklusion og den enkeltes deltagelsesmuligheder."​​

Kirstine Hockerup

Psykoterapeut MPF, supervisor og underviser

Høve bygade 6, 4550 Asnæs

Høve bygade 6, 4550 Asnæs

Høve bygade 6, 4550 Asnæs

+45 3136 0601

Høve bygade 6, 4550 Asnæs

Perspecta's Logo
bottom of page